Bevægelse og friluftsliv
Gennem kurset vil du blive præsenteret for grundelementerne i snorkling og ikke mindst vil du få mulighed for at øve dig i svømmehallen. Efter kurset er du i stand til:
Kort og godt – at du mestrer snorkling så godt, at du kan få spændende oplevelser med denne sport.
Det er et krav, at du kan svømme uden hjælpemidler.
På kurset vil du blive præsenteret for den nødvendige teori, men det meste af undervisningen vil være øvelser og træning af færdigheder gennem leg. Undervejs vil du få mulighed for at bestå nogle prøver og afslutte med et diplom.
Der kan være fordele i, at du har dit eget udstyr, men du er velkommen til at låne klubbens. Vi vil gerne hjælpe dig med at finde det udstyr, der passer til dig, hvis du tænker på at anskaffe dit eget. Det behøver på ingen måde at koste en formue.
Vi håber på lærerige og sjove oplevelser. Kl. 18 åbner svømmehallen og der er undervisning fra kl. 18.30 til 19.30 og derefter frisvømning til kl. 20.00 - her er der plads til svømmetræning, at du selv øver dig på snorkeløvelser eller leg i vandet.
Nordjysk Sportsdykkerklub er et sted, hvor det skal være godt for alle at komme. Vi vil forsøge at tilrettelægge undervisningen, sådan at alle får noget ud af det. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller andet.
Vi er alle erfarne dykkere, så har du spørgsmål til dykning skal du endelig spørge løs.
Praktisk information:
Undervisning foregår i UCN's svømmehal på Skolevangen i Hjørring, onsdag aften kl. 18.30 til 19.30 med start i uge 43 og 6 uger frem.
Du kan låne udstyr af os til brug i svømmehallen, hvis du gerne vil have dit eget udstyr, anbefaler vi, at du køber det i en rigtig dykkerbutik, her har du mulighed for at prøve masken.
Max. Antal: 12 på holdet
Tilmeldingsfrist: 3. oktober 2025
Kontakt:
Esben Sick
tlf. 2067 6167
Dato | Tid | Sted | |
---|---|---|---|
onsdag 22. okt. | 18:30 - 19:30 | UCN Svømmehal | |
onsdag 29. okt. | 18:30 - 19:30 | UCN Svømmehal | |
onsdag 5. nov. | 18:30 - 19:30 | UCN Svømmehal | |
onsdag 12. nov. | 18:30 - 19:30 | UCN Svømmehal | |
onsdag 19. nov. | 18:30 - 19:30 | UCN Svømmehal | |
onsdag 26. nov. | 18:30 - 19:30 | UCN Svømmehal | |
onsdag 3. dec. | 18:30 - 19:30 | UCN Svømmehal |