Om os
Hjørring Ungdomsskole er et samlingssted for unge i Hjørring Kommune.
Vi tilbyder klubber, fritidshold, rejser m.m.
Vores tilbud er som udgangspunkt til elever fra 7. klasse og op til 18 år. Ungdomsskolens
Juniorklubber er for unge i 5. og 6. klasse.
Hjørring Ungdomsskole er stedet, hvor du som ung kan dygtiggøre dig og få lov at pleje dine interesser sammen med venner og voksne, der brænder for at arbejde med unge mennesker.
Forsikringer
Det skal understreges, at ungdomsskolen ikke har forsikringer, der dækker de unge eller deres ejendom, mens de deltager i de forskellige aktiviteter/rejser. Skulle en ung komme til skade eller få værdigenstande beskadiget eller stjålet, er det familiens eget forsikringsselskab, der skal rettes henvendelse til.
Sygdom
Ungdomsskolen vil gerne have relevante oplysninger omkring sygdom forud for deltagelse - f.eks. om dit barn modtager medicin, har allergi, ikke kan tåle penicillin eller andet.
Samtykker og tilladelser
Ved tilmelding til et hold gives samtidig tilladelse til, at den unge må transporteres i Ungdomsskolens busser eller i privatbil. Ligeledes gives der samtykke til, at Ungdomsskolen må offentliggøre portræt- og situationsfotos af den unge.